Akupunktur første behandling

60-75 min / 650,-

Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsform, som kan afhjælpe mange forskellige lidelser og symptomer. Akupunktur virker ved at stimulere bestemte punkter på kroppen med tynde nåle, som kan påvirke energiflowet (Qi) og balancen i kroppen. Akupunktur kan hjælpe med at lindre smerter, reducere inflammation, forbedre blodcirkulationen og styrke immunforsvaret.

Nogle af de problematikker som bl.a. kan behandles med akupunktur er fx smerter i kroppen, menstruations problemer, infertilitet, træthed, stress, søvnløshed og meget andet. 

Hos Body N’Balance er en god og tryg oplevelse med akupunktur første prioritet.

Her er nogle ting, du bør vide om, og huske før og efter, din første akupunktur behandling så din oplevelse bliver så god som mulig:

  • Før behandlingen: Spis et let måltid et par timer før. Undgå alkohol, kaffe og stærk mad. Hav løstsiddende og behageligt tøj på. Medbring en liste over dine medicin og kosttilskud.
  • Under behandlingen: Du vil få en grundig konsultation hvor du vil blive stillet nogle spørgsmål om din helbredshistorie, symptomer, livsstil og forventninger. Du vil også få undersøgt din puls og tunge. Ud fra disse oplysninger vil du få  en diagnose inden for kinesisk medicin og en behandlingsplan for dig.
    Du vil ligge på en behagelig briks i et roligt rum med beroligende musik. Du vil måske mærke et lille stik eller et tryk, når nålene sættes, men det er normalt ikke smertefuldt, og nålene bør ikke gøre ondt når de sidder i. Nogle gange kan det også være nødvendigt at bruge cupping, massage eller moxa som supplement til nålene. Du vil slappe af med nålene i ca. 20-30 minutter.
  • Efter behandlingen: Vil du føle dig afslappet og måske lidt træt. Vi slutter af med råd om, hvordan du kan forbedre din sundhed og forebygge fremtidige problemer med kost, motion, søvn og stresshåndtering. Du bør drikke rigeligt med vand og undgå anstrengende aktiviteter resten af dagen.